At være arbejdsløs har alle dage være forbundet med stress. Ikke at have et arbejde, og ikke at føle at man bidrager med sine kompetencer, og følelsen af at være tilovers, er noget af det værste du kan opleve i livet, og det ødelægger dit selvværd, gør dig deprimeret og stresset.
Og i disse tider med en corona pandemi i fuldt flor, over det meste af kloden, sætter tallene for stress i vores samfund helt nye rekorder.
Som tingene er lige nu rundt om i verdenen, og med den globale økonomis ringe tilstand, så er der ikke den store chance for at lande et nyt job i nærmeste fremtid, og det skaber angst hos mange.
Når det så samtidig er uklart hvornår verden vender tilbage til noget der bare ligner ”normal”, og vi igen må begynde at bevæge os ud blandt andre mennesker, og forsøge at skaffe et nyt job, i de virksomheder som har overlevet krisen, så har du opskriften på et muligt stress-sammenbrud.
Tilføj derudover frygten for at blive syg, manglende mulighed for at forlade hjemmet og være sammen med andre, samt behovet for selv eventuelt at skulle skole dine børn, så er risikoen for psykiske problemer for alvor blevet opfyldt.
Heldigvis er der også nogle ting, som du kan gøre for at tackle stressen på en sund og fornuftig måde, hvis du har mistet dit job.
At konfrontere din situation og igangsætte nogle positive og fremadrettede handlinger, kan hjælpe dig med at bevare din mentale sundhed under denne krise.
Forbindelsen mellem arbejdsløshed og mental sundhed
At være arbejdsløs er knytte til en større risiko for depression, angst, generel misbrug
(stoffer, alkohol, mad etc.), vold, samt tanker om selvmord.
Faktisk viser undersøgelser, at mennesker, der mister deres job, har dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve depression og angstsymptomer sammenlignet med mennesker, der er i stabil og vedvarende beskæftigelse.
Der kan være flere grunde til, at det ikke at have et job, kan have en stor og alvorlig indflydelse på dit mentale velvære:
- Svært ved at kunne betale for basale fornødenheder – Manglende løn eller nedsat løn kan gøre det vanskeligt at købe mad, betale husleje og sørge for andre af dagligdagens fornødenheder. Den stress der kommer naturligt med den livssituation, gør det mere end vanskeligt at forblive mentalt sund.
- Manglende formål og mening – Ikke at kunne bidrage til samfundet, og ikke at kunne generere indkomst til at forsørge familien, kan give nogle mennesker en følelse af, at livet mangler mening og formål.
- Nedsat social interaktion – Ikke have et job, kan betyde mindre social interaktion, hvilket har en direkte indflydelse på humøret og ens oplevelse af velvære og tilfredshed.
- Få ressourcer til rådighed i forhold til at bevare den mentale sundhed – Når din tid og energi bliver brugt på at styre dit liv (mad, bolig og basale fornødenheder), har du færre ressourcer tilbage til at afsætte til aktiviteter, der kan fremme god mental sundhed (såsom at udøve og opretholde sociale relationer, etc).
- De usunde måde at håndtere udfordringerne på kan være mere fristende – Mens nogle mennesker måske reagerer på det at have mistet jobbet med at skære ned på ting, der koster og er dyre, så er der andre, som benytter sig af nogle mere usunde metoder til at håndtere udfordringerne på, ved f.eks. indtag af stoffer, alkohol eller andre stimulanser, hvilket kan have store omkostninger i forhold til sundhed og velvære.
Corona krisen varer ikke ved resten af dit liv, og der er stadig brug for dig derude og det du kan, så det er bare med at komme op på hesten og få snuden i sporet.
Jeg lærte engang, at formlen for succes er 1. Ha’ en drøm, 2. lav en plan, 3. massiv indsats.
I det her tilfælde kunne drømmen være at få et nyt job, planen er at finde ud af hvad du vil arbejde med (måske er det tid til et sporskifte), hvilke virksomheder kunne være interessante og hvem kunne eventuelt hjælpe dig i processen, og så er det ellers i gang med at smide ansøgninger afsted, besøge virksomheder og trække på netværket i stor stil.
Der er ingen grund til at lægge sig fladt ned, selvom følelsen af utilstrækkelighed eller håbløshed måske har overmandet dig.
Måske er det netop denne krise, som vi lige nu bevæger os igennem, der gør at du lander et nyt og måske endnu bedre job end tidligere, eller måske ringer din gamle chef en af de nærmeste dage, og fortæller dig, at dit gamle job står og mangler dig igen, og så er det op til dig at træffe det rigtige valg.
Et gammelt ordsprog siger, at når stormen raser hen over landet, er der nogen som bygger læhegn og andre som bygger vindmøller.
Rigtig god vind med at skabe din nye fremtid.